Frivilligcenter Aarhus
Velkommen til Frivilligcenter Aarhus!
Vi er her for at hjælpe dig! Som paraplyorganisation for det frivillige sociale arbejde i Aarhus Kommune er det vores fornemste opgave at gøre det lettere at være frivillig, at drive forening eller at finde et fællesskab i foreningslivet.
Vi hjælper foreningerne
Vi arbejder hele tiden på at støtte, synliggøre og udvikle det frivillige foreningsliv. På den måde hjælper vi vores medlemsforeninger med at gøre det, de er bedst til: At hjælpe sårbare og udsatte mennesker i Aarhus Kommune.
Vi tilbyder blandt andet lokaler, kurser, netværk, rådgivning og støtte til opstart. Vi hjælper også med at skabe synlighed eller finde den rette samarbejdspartner.
Læs mere om vores medlemstilbud her.
Vi hjælper dig finde et fællesskab, tilbud eller frivilligt arbejde
Kunne du tænke dig at møde nye mennesker, at blive en del af et nyt fællesskab, blive frivillig eller finde et tilbud, der passer til netop dine behov? Er det svært at finde rundt i de mange muligheder, der findes eller oplever du, at det er svært at komme i gang? Så kan du få en snak med vores frivillige fællesskabsguider, der kan guide dig til fællesskaber og andre tilbud i foreninger og kommunen.
Læs mere om samtaler hos en fællesskabsguide her.
Vi udvikler frivilligheden
I Frivilligcenter Aarhus arbejder vi med en række udviklingsprojekter, som handler om nye typer engagement og medborgerskab. Vi bygger bro mellem foreningsliv, erhvervsliv og kommune – og hjælper nye samarbejder i gang.