En Dag for en Sag
En Dag for en Sag er en skræddersyet medarbejderdag, hvor I får mulighed for at gøre en frivillig indsats i en eller flere aarhusianske foreninger. Det er en dag, hvor jeres medarbejdere kan tage et socialt ansvar og samtidig styrke deres samarbejde og fællesskab. Helt konkret får I praktiske opgaver, som f.eks. at lave havearbejde i nyttehave, male et værested, sorterer varerne i en genbrugsbutik eller I kan bringe virksomhedens specifikke kompetencer i spil i foreningens arbejde. Alt sammen noget, der gør en stor forskel for foreningens frivillige og ikke mindst de sårbare mennesker, der har gavn af foreningens tilbud.
Frivilligcenter Aarhus tager sig af det hele. Vi matcher jeres virksomhed med en relevant frivillig social forening og sag. Vi koordinerer dagen, sørger for forplejning, og sikrer, at alt forløber som det skal. I skal blot møde op med lysten til at gøre en forskel. Læs mere om En Dag for en Sag-konceptet og se konkrete eksempler på medarbejderdage i folderen neden for.
Op til 10 deltagere: startgebyr på 2.500 kr. + 300/500 pr. deltager
Mellem 10 og 25 deltagere: startgebyr på 5.000 kr. + 300/500 pr. deltager
Mellem 25 og 50 deltagere: startgebyr på 7.500 kr. + 300/500 pr. deltager
Mere end 50 deltagere: kontakt os