Før du bliver frivillig

Vælg noget, der interesserer dig, eller noget, du er god til. Eller måske noget, du godt kunne tænke dig at lære eller blive bedre til.

Er der en bestemt sag, du brænder for, eller nogle bestemte målgrupper, fx integration, kræftramte, børn og unge eller psykiske syge?

Tag også med i dine overvejelser, hvor dine grænser går. Hvis du fx ikke kan lide at befinde dig i konfliktsituationer, eller hvis du har det svært ved at være sammen med mennesker, som er meget syge, så vælg et frivilligt arbejde, hvor du undgår at komme i disse situationer. Hvis du er i tvivl om, hvilke situationer du kommer til at befinde dig i, så tag en snak med organisationen.

Det er meget forskelligt, hvad der får mennesker til at arbejde frivilligt. Nogle gør det, fordi de brænder for en sag, som de kan støtte gennem deres frivillige arbejde. Andre gør det som led i deres uddannelse – enten fordi det frivillige arbejde kan give noget praktisk erfaring, eller fordi det kan gøre det nemmere at komme i arbejde bagefter. For andre kan drivkraften være et ønske om at bruge deres fritid til noget meningsfuldt eller at komme ud blandt andre mennesker.

Ingen motiver er bedre end andre, men det er vigtigt at være afklaret omkring, hvad du vil med dit frivillige arbejde. Det er nemlig stor forskel på de forskellige frivilligjobs: I nogle er du meget i kontakt med organisationens brugere, i andre laver du mest praktisk eller organisatorisk arbejde. Nogle organisationer tilbyder kurser, og der er forskel på, hvor meget det sociale samvær blandt de frivillige vægtes.

Det er ikke altid, at oplysninger som disse fremgår af organisationernes opslag om frivilligjobs. Derfor er det en god ide at tage en snak med organisationen om, hvorvidt det frivillige arbejde passer til dine ønsker, inden du starter.

Overvej, hvor meget tid du kan og vil afsætte til frivilligt arbejde. Uanset om du har to timer om måneden eller fire timer om ugen, er din indsats velkommen. Men det er selvfølgelig vigtigt at finde et frivilligjob, der passer til dit tidsforbrug. I de fleste opslag fremgår det, hvor meget tid, organisationen forventer, at du bruger. Hvis ikke, så spørg. Nogle organisationer forventer, at man binder sig for en længere periode, for eksempel et halvt eller et helt år. Også dette er en god ide at afklare med organisationen – og dig selv – inden du starter.

Mange organisationer efterspørger spidskompetencer eller specifikke faglige kompetencer, fx frivillige, som er gode til IT, PR, rådgivning eller projektledelse – eller er psykologistuderende, socialrådgivere, bankuddannede mv.

Det frivillige arbejde giver dig rig mulighed for at afprøve dig selv på nye måder eller at lære nyt – det kan være inden for rådgivning, projektarbejde eller ledelse.

Nedenfor har vi samlet nogle regler, du skal være opmærksom på, hvis du vil udføre frivilligt socialt arbejde:

Dagpenge og efterløn

Hvis du modtager arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn og gerne vil udføre frivilligt socialt arbejde, skal du være opmærksom på de regler, som er på området.

Læs mere om reglerne for dagpenge og efterløn.

Førtidspension

Som førtidspensionist er der ikke begrænsninger for hvad du må udføre af frivilligt socialt arbejde. Din frivillige indsats kan dog indgå i vurderingen af, om der er sket en forbedring af din erhvervsevne.

Læs mere om frivilligt arbejde, hvis du er på førtidspension.

Fleksjob

Hvis du er på fleksjob, kan du ved siden af dit arbejde lave frivillig aktiviteter, der ikke kan sammelignes med et job. Det er op til din sagsbehandler at vurdere, om dit frivilligarbejde kan sammenlignes med et job. Husk at orientere din sagsbehandler, når du starter et frivillig job. 

Når du har fundet en organisation, du er interesseret i, så tag en personlig snak med dem inden du starter. Spørg ind til, hvad det frivillige arbejde består i, og sørg for, at I har de samme forventninger til din indsats.