SIND-Nettet

Formål:

SIND-nettet er en besøgsaktivitet under SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed. Vi formidler kontakt mellem en frivillig besøgsven og en borger med en sindslidelse eller psykiske problemer, som ønsker at modtage besøg. 

Med SIND-nettet ønsker vi at bryde isolation og forebygge ensomhed hos borgere med et begrænset socialt netværk og give dem mulighed for positive oplevelser og socialt samvær igennem en stabil og tillidsfuld en-til-en relation med en frivillig besøgsven. 

Tilbud:

Besøgsvennen kommer på besøg hos borgeren en times tid ugentligt eller hver 14. dag efter egen aftale. Besøgene kan indeholde samtale eller forskellige aktiviteter ude i byen som gåture, cafébesøg, museumsbesøg, musik - alt efter borgerens ønsker. 

Desuden tilbydes fælles aktiviteter for borgere og frivillige besøgsvenner tilknyttet SIND-nettet. 

SIND-nettet fungerer som et supplement til kommunale socialpsykiatriske tilbud med vægt på ligeværdighed og gensidighed i det sociale samvær og de fælles aktiviteter uden social eller psykiatrisk behandling. 

Målgruppe:

Voksne i Aarhus Kommune med en sindslidelse eller psykiske problemer.

Address

  • Nørre Allé 31, 2. sal, 8000 Aarhus

Contact

  • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Sofie Andersen
  • 21 73 04 73