Besøgstjenester

Hasle Kirkes besøgstjeneste

Besøgstjeneste betyder omsorg for ensomme med samtale, højtlæsning, gåture ect. Frivillige lærer om den eksistentielle samtale - og i det hele taget om det at give omsorg.

Nye Venner

Hvis du savner en stabil kontakt med et andet menneske, så kan et match med en frivillig fra Nye Venner måske være noget for dig. I ses typisk hver 14. dag i 1-3 timer, alt efter hvad I gerne vil bruge tiden på. Man kan ses hos dig til kaffe og en snak om lidt af hvert, og I kan følges til aktiviteter, som du har lyst og mod på. Vi satser på, at venskabet bliver langvarigt, hvis du har lyst til det.

Røde Kors Aarhus – Besøgstjenesten

Besøgstjenesten i Røde Kors Aarhus er et tilbud om at få en besøgsven, der typisk kommer på besøg en gang om ugen i ca. 1 time. Tilbuddet retter sig primært til ældre, der føler sig ensomme eller isolerede og savner personlig kontakt til andre mennesker i hverdagen. Det kan være ældre, der er blevet alene, ikke har nær familie eller hvis det nærmeste familie er bosat andetsteds.