Samarbejde

I fællesskab kan vi gøre en forskel for udsatte borgere

Frivilligcenter Aarhus vil gerne medvirke til at lokale virksomheder og frivillige sociale foreninger går sammen om gode fælles initiativer, der giver mening.

Frivilligt arbejde (i enhver form) handler om at være med til at gøre en forskel for andre mennesker. Hvis dette er omdrejningspunktet for et samarbejde, er det muligt at øge kvaliteten og bredden af de tilbud, som hjælper socialt udsatte borgere i Aarhus. I sidste ende må dét være den fælles målestok for, om et samarbejde er gavnligt og succesfuldt.

Vi ser det som en vigtig opgave at udbrede ideen om samarbejde mellem virksomheder og foreninger og virke for at såvel foreninger og virksomheder som Aarhus Kommune og borgerne, får kendskab til rækkevidden af samarbejdsmuligheder. For os handler det om at inspirere og styrke den frivillige sociale sektors udvikling og bæredygtighed.

Frivilligbørs
En dag for en sag
Følgeven
Projekt frivillig
Find forening