Vision & mål

Frivilligcenter Aarhus' arbejdsgrundlag er fastlagt gennem følgende formål, vision, mission og værdigrundlag:

Formål

Frivilligcenter Aarhus arbejder for et stærkt og synligt frivilligmiljø i byen.

Frivilligcenter Aarhus har siden 1992 støttet, synliggjort og udviklet frivilligt socialt arbejde i Aarhus. Vores aktiviteter er i særdeleshed målrettet frivillige sociale foreninger, frivillige sociale entreprenører og privatpersoner, som ønsker at tage aktivt del i byens frivilligliv. Vi er kendt som indgangen til netværk i det frivillige sociale foreningsliv, uanset om man kommer som medborger, bruger, forening eller samarbejdspartner.

Vi er stolte af at Aarhus er rig på frivillige, der gør en forskel for byen!

Fælles for vores indsatser er, at de skal understøtte og facilitere, at det frivillige hjælpearbejde har gode rammer lokalt og at potentialet i forenings- og frivilliglivet realiseres og udvikles i takt med forandringsprocesser i velfærdssamfundet.  Derfor er en væsentlig rolle at opsøge Aarhus Kommune for at bygge broer og synliggøre potentialer og begrænsninger i foreningslivet, samt formidle viden om vores speciale: frivillighed.

 

Vision

Aarhus er en socialt bæredygtig by, hvor det er attraktivt og meningsfuldt for alle at tage et frivilligt socialt og medmenneskeligt ansvar.

 

Mission

Frivilligcenter Aarhus vil være en synlig og central samarbejdspartner for alle, der er engageret eller vil engagere sig i frivillighed i Aarhus.

Med foreningerne som bagland skal vi til stadighed indtage positionen som knudepunkt for tværgående samarbejde om en socialt bæredygtig udvikling i Aarhus.

Vi vil dyrke tiltag, der understøtter vores mission, som er:

  • At fremme frivilligheden i Aarhus
  • At øge samarbejde om de sociale og sundhedsfremmende indsatser
  • At gøre opmærksom på og debattere frivilligt socialt arbejde

 

Værdigrundlag

Det frivillige initiativ er et aktiv for ethvert samfund, der ønsker at øge den sociale sammenhængskraft. Frivilligt engagement styrker det sociale ansvar, fællesskabet og en aktiv medvirken i byens udvikling.

Et stærkt og synligt frivilligmiljø favner mangfoldigheden og er baseret på respekt for det frivillige initiativ. Her er frivillige aktive medspillere i udviklingen af lokale sociale og sundhedsfremmende indsatser. Dialogen på tværs trives, de frivillige er værdsat, har indflydelse og oplever positiv moralsk og økonomisk opbakning til deres mål og aktiviteter. Derfor inspireres nye til at være med.

Frivilligcenter Aarhus er en nonprofit organisation og uafhængig af partipolitiske, religiøse og kommercielle interesser.

Som arbejdsplads er læring i centrum som fundament for personlig, faglig og organisatorisk udvikling. 

 
FRIVILLIGCENTER AARHUS' centrale strategiske målsætninger

1. Målsætning
Frivilligcenter Aarhus har et markant brand i byen

2. Målsætning
Vi vil engagere flere frivillige – fuld turbo på hvervning og matchning!

3. Målsætning
Vi vil være et stærkt netværk for frivillige i vores by - og det kræver medlemsopbakning!

4. Målsætning
Vi vil være primær samarbejdspartner til fremme af bæredygtigt samarbejde og innovation på tværs

5. Målsætning
Vi vil styrke fundamentet, så vi bliver stærkere og bedre til det vi gør i forvejen

6. Målsætning
Vi vil være en arbejdsplads hvor arbejdsglæden trives til gavn for vore samarbejdspartnere, brugere og frivillige

Frivilligbørs
En dag for en sag
Følgeven
Projekt frivillig
Find forening